Ny Doro 8110

Enkle og smarte telefoner, ure og tablets til seniorer

Ny Doro 8110 – endnu mere brugervenlighed med Doros nye smartphone til seniorer

 

Doro er klar med den næste generation af smartphone til seniorer, Doro 8110. Telefonen er udviklet særligt til seniorers behov med øget fokus på brugervenlighed, klar lyd, et tydeligt billede samt god ergonomi. Derudover er Doro 8110 udstyret med det brugervenlige EVA-interface og TeamViewer-tjenesten til fjernsupport fra familie og venner.

 

Ifølge en undersøgelse lavet for Doro, angiver 32 procent af Sveriges seniorer, at de har synsproblemer og 41 procent, at de har nedsat hørelse.* Derfor er der et stort behov for mobiltelefoner til seniorer, der imødekommer de behov, som seniorer har. Netop sådan en telefon er Doros seneste, Doro 8110.

 

”Seniorernes behov bliver desværre alt for ofte nedprioriteret i udviklingen af ny teknologi. Hos Doro har vi stor erfaring med at udvikle produkter skræddersyet til seniorer, og vi ved, at brugervenlighed og faktorer, som klar og høj lyd samt skarpe og tydelige skrifttyper og displays, er ting, som seniorer prioriterer højt, når de skal købe mobiltelefoner ”, siger Jörgen Nilsson Vice President hos Doro Phones.

 

Doro 8110 er, ligesom Doros tidligere telefoner, udstyret med den brugervenlige grænseflade EVA, Enkel, Venlig og for Alle, og den gratis Response By Doro service, der forbinder brugerens pårørende og venner til telefonen, så de sammen kan hjælpe og assistere senioren, hvis det er nødvendigt. På bagsiden af telefonen er der også en fysisk alarmknap, der nemt kan aktiveres i nødstilfælde. En af de danskere, der har taget den nye Doro smartphone til sig er den folkekære bageentusiast og tidligere deltager i Den Store Bagedyst, Rosa Kildahl. Hun ser flere fordele ved den nye telefon:

 

”Det er simpelthen SÅ sjovt at lege med kameraet på den nye Doro 8110. Det tredobbelte kameradesign og det skarpe display gør det til en leg at tage – og ikke mindst dele billeder. Menuerne er utrolig nemme at finde rundt i, og hvis jeg uheldigvis skulle få lavet en forkert indstilling, så kan min familie altid komme mig til undsætning ved hjælp af Team Viewer tjenesten - vupti, så er det rettet. Det er da nemt!” siger Rosa Kildahl om den nye Doro 8110.

 

TeamViewer, til fjernbetjening og øget sikkerhed

 Doro 8110 er forudinstalleret med TeamViewer-tjenesten, som giver familie og venner mulighed for at hjælpe brugeren med at justere mange indstillinger, såsom at hæve og sænke lydstyrken og øge eller mindske skærmens lysstyrke. Udvalgte venner og familiemedlemmer kan også downloade og installere apps og nemt hjælpe med fejlfinding på brugerens telefon. Alle disse ændringer og justeringer kan foretages af familiemedlemmer og venner enten direkte fra deres egen smartphone (iOS eller Android) eller fra en pc, selvom de er flere hundrede kilometer væk.

 

Ergonomisk tilpasset til nem brug uden besvær

Med en stor og tydelig 6,1” skærm, bløde linjer og former er Doro 8110 tilpasset til at være lige så nem at gribe om, som den er at bruge. Telefonen har store ikoner og tekst samt en øget følsomhed over for lette tastetryk, for at være så nem at bruge som muligt. Doro 8110 er også specielt tilpasset ældres hørelse ved at tilpasse lydkurver og tonefrekvenser specielt til ældres hørelse - en funktion som ofte efterspørges af seniorer.

 

Tre kameraer i ét - for bedre billeder, selv i svagt lys

Doro 8110's nye kamera består faktisk af tre kameraer i ét, for virkelig at fange øjeblikke, som brugeren ønsker at huske på den bedste måde. Kameraets tre objektiver muliggør skarpe billeder i høj opløsning selv i svagt lys og den nye portrætfunktion skaber unikke portrætter af familie og venner. Doro 8110 kan desuden læse QR-koder, hvilket er en funktion, som flere og flere ældre efterspørger.

 

Øget miljøfokus og IP54 certificeret

Doro 8110 er IP54 certificeret, hvilket betyder, at telefonen tåler både vandstænk og støv. Doro har også længe arbejdet med øget miljøfokus, og på Doro 8110 er blandt andet store dele af emballagematerialet og telefonens tilbehør lavet af biologisk nedbrydelige materialer. Derudover er overskydende materiale blevet fjernet eller erstattet af mere miljøvenlige alternativer. Doro 8110 vil være tilgængelig til salg hos operatører og forhandlere i november.

 

Pressekontakt

Caroline Olesen, Grey Public

Caroline.olesen@grey.com

+45 2225 7976

 

Om Doro

Doro er en senior-fokuseret teknologivirksomhed. Doro udvikler tjenester og produkter til seniorer for at gøre aldring uafhængig, opkvikkende og rig på indhold. Doros brede portefølje af seniortilpassede produkter og services er med til at forbinde generationer digitalt og skaber en tryg og selvstændig tilværelse i og uden for hjemmet. Doro er markedsleder inden for tryghedsalarmer i Sverige, Norge og Storbritannien og den globale markedsleder inden for mobiltelefoner til seniorer. Doro er en svensk virksomhed med hovedkontor i Malmø og salgsaktiviteter i 27 lande. Doros aktie er noteret på Nasdaq Stockholm. I 2020 havde virksomheden cirka 1.080 ansatte og nettoomsætningen beløb sig til SEK 1.689 millioner (EUR 168,0 millioner). Læs mere om Doro på vores hjemmeside www.doro.dk.

* Doro Segmentation Study af River Research, 2019.