Privatlivspolitik

Enkle og smarte telefoner, ure og tablets til seniorer

Smiling woman with children. Smiling woman with children.

Privacy policy

Doros privatlivspolitik, opdateret den 16. maj 2018.

 

Denne privatlivspolitik er gældende for Doros enheder, hjemmesider, onlineprogrammer, services og marketingaktiviteter der henviser eller linker til privatlivspolitikken (samlet kaldet vores "tjenester"). Bemærk, at privatlivspolitikken er gældende, hvad enten du benytter en computer, mobiltelefon, tablet eller andre enheder for at få adgang til vores tjenester. Doro kan, gennem meddelelser eller på anden måde, udover denne privatlivspolitik, give mere information i forbindelse med specifikke produkter og/eller tjenester. Den information og de betingelser du modtager i denne sag, vedrører kun dit brug af de tjenester, som den specifikke besked eller information henviser til.

Husk at det er vigtigt at læse privatlivspolitikken omhyggeligt, fordi den beskriver hvordan Doro indsamler, benytter, deler, overfører og gemmer dine informationer. Du accepterer dette, ved at bruge vores tjenester. Du kan altid finde den nyeste version af vores politikker på vores hjemmeside. I tilfælde af større ændringer informerer Doro dig direkte om ændringen med en varsling.


SÅFREMT DU IKKE ACCEPTERER DENNE POLITIK, HAR DU IKKE RET TIL AT BENYTTE DOROS PRODUKTER OG/ELLER TJENESTER.

 

1. HVAD MENER DORO VED AT BRUGE AF EN BESTEMT TERMINOLOGI?

1.1. Personlige oplysninger er information, der kan bruges direkte eller indirekte til at identificere eller kontakte en person. Du kan for eksempel identificeres ved dit navn, adresse og telefonnummer, men somme tider kan du også identificeres ved at give oplysninger om din familie eller lignende. Personlige oplysninger kan også være information om dit helbred. Information om dit helbred betragtes som følsomme og behandles derfor med større omhu.

 

1.2. Databehandling er alt, hvad Doro gør med den information, vi har om dig. Det omfatter også, at vi indhenter information, overfører den og gemmer den for at analyse den eller for at forbedre vores tjenester.

 

1.3. Persondataansvarlig er den person, der er ansvarlig for at sikre, at din information er beskyttet og bliver behandlet korrekt. Doro er ansvarlig for alle de informationer, vi behandler og har om dig. Men Doro er ikke ansvarlig for informationer, du giver os, for eksempel i en app på din telefon, medmindre vi har udviklet appen. Grunden til dette er, at vi ikke ejer appen og derfor ikke kan afgøre, hvilke personlige oplysninger den indsamler.

 

1.4. Tredjepart er en person, et selskab eller en virksomhed, der ikke er del af Doro, og som vi ikke har forretningsforbindelse med. Det er nogen uden for selskabet.

 

2. HVORDAN INDSAMLER DORO INFORMATION OM DIG?

2.1. Når du kontakter os eller nogen af vores partnere, kan vi bede dig om at give dit navn eller andre personlige oplysninger. Disse informationer kan så blive delt med os, hvis det er nødvendigt for os for at genemføre din sag. Dine informationer vil så blive bearbejdet i overensstemmelse med denne privatlivspolitik. Du er ikke på nogen måde forpligtet til at give Doro de informationer, vi beder om, men hvis du ikke giver de relevante og udbedte informationer, kan det undertiden have den konsekvens, at du ikke fuldt ud forstår de produkter eller tjenester, som Doro leverer, fordi vi ikke kan levere eller tilbyde produktet eller tjenesten i fuld udstrækning.

 

2.2. Vores partnere kan undertiden kombinere Doros tilgængelige informationer om dig med informationer, de har om dig, for at give dig adgang til produkter, tjenester eller indhold.

 

2.3. Når du bruger nogle af vores tjenester, giver du informationer direkte til os. For eksempel, hvis du opretter en konto i en af vores apps, køber et produkt, downloader en softwareopdatering eller ansøger om et job hos os.

 

3. HVILKE INFORMATIONER INDSAMLER DORO?

3.1. Doro stræber efter kun at indsamle nødvendige informationer om dig. Hvis du kontakter os, giver du os normalt dit navn, telefonnummer og/eller e-mail-adresse for at vi kan kontakte dig. Når du foretager indkøb via vores hjemmeside, beder vi også om din forsendelses-/fakturaadresse og, hvis gældende, dine kreditkortdetaljer.

 

3.2. Hvis du benytter Doro-tjenester, udbudt af din kommue, vil kommunen bede om dit navn, CPR-nummer, adresse og telefonnummer. De kan også bede om navn og telefonnummer på din familie eller nære slægtninge eller anden yderligere information. Denne information indsamles for at yde tjenesterne, og der kan tages kontakt til de omtalte personer i situationer, hvor det anses for nødvendigt. I disse situationer er kommunen personligt ansvarlig for dine personlige oplysninger.

 

3.3. Hvis du foretager et opkald til alarmcentralen, optages kaldet automatisk og gemmes i vort system, så Doro kan følge din sygehistorie i henhold til den tjeneste, vi tilbyder.

 

3.4. Gennem visse af vore tjenester kan du dele indhold eller kommunikere med familie og venner. Doro kan indsamle de informationer, du giver om disse personer, såsom navn, adresse, e-mail eller telefonnummer. Data og kommunikation gemmes i vores system for at kunne vise beskedhistorikken. Det er tilfældet, hvis du for eksempel bruger My Doro Manager eller vores beskedtjeneste.

 

3.5. Doro kan indsamle informationer om dig fra regeringen eller kommercielle kilder. Sådan indsamling sker altid i overensstemmelse med loven, og informationen kan blive kombineret med anden information, vi har om dig. I nogle tilfælde kan vi også indhente information fra sociale netværk som Facebook eller Twitter, hvis du er aktiv på dem.

 

3.6. Ved brug af Doro Analytics indsamler Doro din e-mailadresse samt data om din telefonbrug, såsom hvilke apps, du bruger og hvordan. Disse data er anonyme og hjælper os med at forbedre vores tjenester. Du kan godkende, om du ønsker at give denne information og/eller modtage tilbud og tips om Doro-tjenester eller -produkter.

 

3.7. Doro kan også indsamle andre informationer om dig og din enhed, såsom hvordan du bruger den, og hvad dine præferencer er. Doro oplyser dig altid og beder om din accept inden denne databehandling finder sted.

 

4. HVORDAN BRUGER DORO DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER?

4.1. Doro kan bruge dine kontaktoplysning til at sende dig notifikationer vedrørende ændringer i vore vilkår og betingelser, politikker eller information om køb, du har foretaget hos os. Du kan ikke fraskrive dig disse meddelelser, da de er nødvendige for, at vi kan yde vore tjenester korrekt.

 

4.2. Desuden kan Doro kun informere dig om vore seneste produkter, softwareopdateringer, kampagner eller kommende events ved brug af dine kontaktoplysninger med din accept. Hvis du ikke længere ønsker at modtage denne information, kan du framelde disse meddelelser når som helst ved at følge instrukserne i den e-mail, du har modtaget. Du kan også kontakte os via gdpr@doro.com eller via vores kundeservice.

 

4.3. Ud over den information, Doro har indsamlet i ovennævnte afsnit 3, kan vi også indsamle information gennem brugen af vores software. Denne information er som følger og bruges til de følgende formål;

a) information om din mobiltelefonmodel og andre udstyrsidentifikationer, der er unikke for dig. Dette kunne være din IP-adresse, styresystemversion og indstillinger på det udstyr, du brugte, da du tilmeldte dig, eller det udstyr du bruger til en bestemt tjeneste, så du kan udnytte tjenesten,

b) log-information , som fortæller hvornår og hvor længe, du har brugt en bestemt tjeneste, hvad du ledte efter, da du brugte tjenesten, samt den information, der er gemt i cookies, vi har anbragt på dit udstyr for at tilbyde og give dig indhold, der er relevant for dig og for at give dig anbefalinger baseret på dine interesser og tidligere brug af vore tjenester,

c) information om hvor du er gennem dit udstyrs GPS-signal eller fra omkringliggende WiFi-adgangspunkter, mobiltelefonmaster og andre teknologier. Denne information sendes til Doro, når du bruger visse tjenester, så Doro kan tilbyde dig den rette tjeneste,

d) stemmeinformation såsom en optagelse af din stemme, gemt på vore servere, når du bruger stemmestyring til at kontrollere en tjeneste,

e) information om din brug af programmer eller websites og hvilket indhold du bruger i en tjeneste. Denne information kan bruges til at skabe, udvikle, levere og operere vore produkter og tjenester, vort indhold og vores kommende kampagne, men også til at forhindre datatab og til forebyggelse af svig,

f) information til interne formål såsom audit, dataanalyse eller forskning, så vi kan forbedre Doros produkter, tjenester og vores kommunikation med dig som kunde, og

g) information såsom dit navn, kontaktoplysninger, og adresse hvis du deltager i en lodtrækning, en konkurrence eller anden kampagne. Vi bruger informationen til at kontakte vinderen for at kunne aflevere gevinsten, men også for at administrere kampagnen.

 

4.4. Doro kan desuden bruge dine informationer til interne notater eller for at kombinere den information, vi har indsamlet fra dig, og bruge den til formålet med denne politik efter yderligere accept fra dig.

 

5. HVEM DELER VI DINE INFORMATIONER MED?

5.1. Doro deler kun dine personlige oplysninger, når det er nødvendigt for at levere et produkt, forbedre en tjeneste eller opfylde en aftale. Tredjeparter kan ikke tilgå dine informationer for marketings- eller forretningsformål uden din accept.

 

5.2. Doro kan, om nødvendigt, dele dine informationer med:

a) Vore datterselskaber ,

b) Tilknyttede virksomheder , der har vores tillid og som kan behandle dine informationer for at forbedre de tjenester, du ønsker,

c) Serviceudbydere , der leverer tjenester til os eller yder tjenester på vore vegne. Firmaer, der for eksempel hjælper os med fakturering, sender e-mails, leverer produkter til dig, administrerer og forbedrer kundedata og i visse tilfælde kundesupport er nogle eksempler. Disse firmaer må kun bruge dine informationer til at yde tjenesten og er forpligtet til at beskytte dine personlige oplysninger. En serviceudbyder kan operere overalt, hvor Doro opererer.

 

5.3. I visse tilfælde kan Doro have en retlig forpligtelse til at afsløre personlige oplysninger om dig til myndighederne. Dette kan være tilfældet, hvis der foreligger en domsafgørelse, hvis det er nødvendigt af hensyn til national sikkerhed, for at opretholde lov og orden, hvis det er i det offentliges interesse, eller hvis det er nødvendigt for at beskytte vores forretning og andre brugere.

 

5.4. Når du køber og aktiverer en af vore mobiltelefoner, accepterer du, at Doro og din operatør udveksler den information, du giver ved aktivering, og som er nødvendig for at yde vore tjenester. Din konto styres også af din operatørs privatlivspolitik i denne henseende.

 

5.5. Doro forbeholder sig retten til at dele dine informationer med relevante parter under en reorganisering, fusion eller salg. Du acceptere også, at Doro deler dine informationer med flere modtagere end dem, der er specificeret i denne politik.

 

6. PLACERINGSBASEREDE TJENESTER

6.1. Doro, vore partnere og vore licensgivere kan indsamle, bruge og dele præcise data om din placering for at yde og forbedre placeringsbaserede tjenester, som giver information i realtid om din mobiltelefons geografiske placering. Disse tjenester kan bruge teknologier så som GPS, Bluetooth, din IP-adresse, nærliggende WIFI-hotspots, mobiltelefonmaster eller andre teknologier for at fastslå placeringen. Denne data er anonym og kan ikke identificere dig personligt, hvis du ikke specifikt har accepteret det. Du kan normalt vælge, om en app eller tjeneste skal have adgang til din geografiske placering eller ej.

 

7. HVORDAN KAN DORO GARANTERE, AT DIN INFORMATION ER SIKRET?

7.1. Doro garanterer, at dine personlige oplysninger er sikret ved at kommunikere vore retningslinjer for personoplysninger og -sikkerhed til alle vore ansatte og opretholde et højt sikkerhedsniveau i hele organisationen. Vi tager både fysiske og tekniske forholdsregler for at beskytte behandlingen af personlige data. Men vær opmærksom på, at ingen hjemmeside, internetoverførsel, computersystem eller trådløs forbindelse er fuldstændig sikker.

 

7.2. Doros tjenester kan, om nødvendigt, beskytte dine personlige oplysninger med kryptering ved videresendelse af dem. Desuden er din information gemt i et computersystem beliggende på et sted med begrænsede adgangsmuligheder beskyttet af fysiske sikkerhedsforanstaltninger. Vi er imidlertid ikke ansvarlige for information, du giver i chatfora eller på sociale medier, så tænk over hvilken information, du vælger at dele i disse tilfælde.

 

8. INTERNATIONAL DATAOVERFØRSEL

8.1. Doro sender ikke dine oplysninger uden for EU eller EØS (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde), såkaldte tredjelande, medmindre overførslen kan ske i overensstemmelse med gældende lov. Hvis vi sender dine data til USA eller Schweiz, sender vi dem kun til firmaer, der har tilsluttet sig "EU/US Privacy Shield Framework" eller "the Swiss/US Privacy Shield Framework", der begge har indført databeskyttelseslove, der anses for acceptable ved overførsel af personoplysninger til tredjelande.

 

9. DINE RETTIGHEDER 

9.1. Dine rettigheder er:

a) ret til indsigt - betyder at du har ret til at vide, hvilke informationer Doro behandler angående dig, hvordan vi indsamler dem, om vi har delt dem med nogen anden, og hvor længe vi regner med at gemme dem. Du får adgang til denne information ved at kontakte kundesupport eller ved at sende en e-mail til gdpr@doro.com. Doro kan afvise en forespørgsel, der er gentagen, kompromitterer andres personoplysninger eller vedrører adgang, der ikke er tilladt i henhold til lov.

b) ret til berigtigelse - betyder, at hvis Doro har forkerte informationer om dig, eller du ønsker at supplere dem, vil vi rette informationerne eller tilføje den ønskede og korrekte information.

c) ret til at tilbagekalde din accept - betyder, at du har ret til at tilbagekalde en accept, du har givet. Doro vil da standse behandlingen af den aktuelle information, såfremt der ikke er anden juridisk basis, der berettiger os til at fortsætte behandlingen. Vi vil orientere dig om dette.

d) ret til indsigelse - betyder, at hvis du mener, at Doro behandler dine personlige oplysninger ukorrekt eller unødvendigt, har du ret til indsigelse mod behandlingen. 

e) ret til anmodning om begrænsning - betyder, at hvis du mener, at Doro behander dine personlige oplysninger forkert, vil vi begrænse behandlingen af dine data, mens sagen undersøges. Under perioden med begrænsning må vi kun gemme dine informationer. Doro oplyser dig om resultatet af en sådan undersøgelse.

f) retten til at slette - betyder, at du kan få slettet alle dine personlige oplysninger fra vores system, hvis vi ikke har en lovlig grund, der tillader os fortsat behandling af dine personlige oplysninger. I dette tilfælde vil vi orientere dig.

g) dataportabilitet - betyder, at du har ret til at få en kopi af de af dine data, der overføres til andre. Doro gennemfører overførslen, så længe data er gemt digitalt hos os, og det er teknisk muligt. Alternativt vil du få en læsbar rapport, som du kan overføre selv.

 

10. LAGRING AF DATA

10.1. Doro træffer passende forholdsregler for at sikre, at vi kun gemmer informationer om dig, så længe det er nødvendigt for at opfylde de formål, hvortil de er indsamlet, eller at lagringen er nødvendig for at opfylde retlige forpligtelser.

 

11. LINKS OG PRODUKTER FRA EN TREDJEPART I VORES TJENESTER

11.1. Doros tjenester kan undertiden linke til en tredjeparts hjemmeside og tjenester eller vise produkter og tjenester, der er tilgængelige i tredjeparters applikationer. Doro er ikke ansvarlig for sikkerheden, behandlingen af personoplysninger eller privatlivspolitikken på disse hjemmesider, tjenester eller produkter.

 

 

11.2. Ved at benytte tredjeparters produkter og tjenester kan de indhente personlige oplysninger om dig. Doro er ikke ansvarlig for en sådan behandling, og du skal henvende dig direkte til tredjeparter for at udnytte rettighederne for beskyttelse af dine persondata.

 

12. COOKIES OG LIGNENDE TEKNOLOGIER

12.1. Doro kan bruge cookies, websignaler eller andre teknologier i vore tjenester. Blandt andet bruger vi cookies på vores hjemmeside og i vore apps. Cookies er små filer, der gemmer informationer på din mobil, computer, TV eller andet udstyr og genkender dig på forskellige hjemmesider, tjenester, enheder og/eller browsersessioner. De kan også sende informationer til os. Cookies tjener mange vigtige formål, såsom;

a) husker din logininformation , så du ikke behøver at logge ind hver gang, du bruger en tjeneste,

b) hjælper os og vore partnere med at forstå hvilke dele af vore tjenester, du besøger, hvilke funktioner, du bruger, og hvor længe du bruger dem. Ved at undersøge informationerne kan vi skræddersy tjenesterne og give dig en bedre oplevelse,

c) hjælper os og vore partnere med at forstå hvilke reklamer, du har set, og

d) hjælper os og tredjeparter med at give dig relevant indhold og relevante reklamer ved at indsamle informationer om brugen af vores tjenester, hjemmesider og programmer.

 

12.2. Du kan selv tilpasse din browser i forhold til, om den skal acceptere cookies, afvise cookies eller informere dig om, at en cookie er blevet sendt/gemt på dit udstyr. Du finder informationer om konsekvenserne, hvis du slukker for cookies i din browser, i "Hjælp"-menuen.

 

12.3. Doro informerer dig altid, hvis vi bruger cookies. På vores hjemmeside bruger vi følgende cookies:

a) Absolut nødvendige cookies - disse er nødvendige for at bruge vores hjemmeside. Hvis du for eksempel sammenligner to produkter, husker dine cookies hvilke produkter, du har sammenlignet.

b) Funktionscookies - dem bruger vi til at huske dit brugernavn, password, sprog eller region og giver dig en mere personlig oplevelse af vores hjemmeside. Disse cookies bruges også af tjenesteudbydere, der har/viser deres tjenester på vores hjemmeside.

c) Brugscookies - disse cookies gemmer dit besøg, hvilken del af vores hjemmeside, du har besøgt, og de links, du har valgt. Disse kan også placeres på din tredjeparts udstyr, som derefter tilbyder dig reklame, der er relevant for dig. Du kan for eksempel se reklame for vore produkter, når du besøger andre hjemmesider. Denne cookie kan også begrænse, hvor mange gange du ser en annonce, måle hvor effektiv den er, og vise hvordan du bevæger dig mellem forskellige hjemmesider.

 

12.4. Nogle af de ovennævnte cookies kan placeres på Doros tredjeparts hjemmeside, men først efter din accept. Disse parter kan for eksempel være Facebook, Twitter eller YouTube. Tredjeparter giver enten information til os eller tilbyder dig tjenester og individualisering.

 

12.5. Doro såvel som tredjeparter kan benytte andre lokale lagringsteknologier såsom Local Shared Objects (også kaldt "flash cookies") og HTML5 lokal lagring i forbindelse med vores tjenester. Disse teknikker svarer til de ovennævnte cookies, så de er gemt på dit udstyr og kan bruges til at gemme visse informationer om dine aktiviteter og præferencer. Men disse teknikker kan benytte andre dele af dit udstyr, sammenlignet med almindelige cookies, så du er måske ikke i stand til at kontrollere dem med almindelige browserværktøjer og -indstillinger.

 

12.6. Doro kan lige som visse tredjeparter også bruge teknikker kaldet web-signaler (eller "pixels"), som sender informationer fra dit udstyr til en server. Web-signaler kan være indlejret i onlineindhold, videoer og e-mails og kan tillade en server at læse visse typer af informationer fra dit udstyr, vide hvornår du har set et specifikt indhold eller en speciel e-mail, fastslå tid og dato for, hvornår du så web-signalet, samt registrere dit udstyrs IP-adresse. Vi såvel som visse tredjeparter bruger websignaler til en lang række formål, herunder analyse af din brug af vores tjenester og (sammen med cookies) at tilbyde indhold og reklamer, der er mere relevante for dig.

 

13. SOCIALE NETVÆRK OG PLUG-IN MODULER

13.1. Doro-tjenester bruger plug-in moduler til sociale netværk ("plug-ins"). Det betyder, at hvis du bruger plug-in tjenester, kan information fra dit udstyr blive overført til det sociale netværk, hvis du er logget på det. Informationer kan blive overført ved brug af tjenesten eller hvis du interagerer ved at "Like" eller "Dele" indholdet. Plug-in modulet kan overføre din IP-adresse til det sociale medie, selv om du ikke er logget på.

 

13.2. De mest almindelige sociale netværksoperatører, der behandler plug-ins brugt af Doros tjenester, inkluderer, men er ikke begrænset til, Facebook, Google+ og Twitter. Hvis du bruger disse sociale netværk, men ikke ønsker at information linkes mellem netværket og vores tjenester, skal du logge ud af de sociale netværk, inden du bruger vore tjenester.

 

14. INTERNATIONALE BRUGERE

14.1. Virksomheder verden over kan videresende eller tilgå enhver information, som du giver som beskrevet i denne privatlivspolitik. Persondata relateret til Doros tjenester vedrørende personer, der bor i en medlemsstat i EØS og Schweiz, kontrolleres og behandles af Doro. Som globalt firma har Doro flere juridiske personer indenfor forskellige jurisdiktioner, der er ansvarlige for de personlige oplysninger, de indsamler og behandler på vegne af Doro.

 

15. KONTAKT OS

15.1. Hvis du har spørgsmål eller overvejelser vedrørende Doros privatlivspolitik eller databehandling, eller hvis du ønsker at indgive en klage over vores databehandling af dine personoplysninger, bedes du kontakte os via gdpr@doro.com. Du kan altid ringe til os på Doros supportnummer i dit land. Vi vil besvare alle henvendelser hurtigst muligt. Hvis du er utilfreds med det svar, som du har modtaget, kan du sende din klage til den relevante tilsynsmyndighed i dit land. I Sverige er dette Datatilsynsmyndigheden. 

 

16. GÆLDENDE FOR BRUGERE I USA

16.1. Berettigelse til brug af tjenesterne: Doros tjenester er ikke beregnet til mindreårige under 18 år. Du vil ikke være berettiget til at bruge hjemmesiden og/eller tjenesterne, hvis du er under 18 år eller er erklæret mentalt inhabil.

 

16.2. Mulighed for Do-Not-Track: Doro anvender ikke på nuværende tidspunkt en proces til at følge "Do Not Track" ("DNT") signaler, der sendes fra web-browsere, mobile enheder eller andre mekanismer. I henhold til branchestandarder kan tredjeparter være i stand til at indsamle information, herunder personligt identificerbare oplysninger, om dine onlineaktiviteter over tid og på tværs af forskellige hjemmesider eller onlinetjenester, når du bruger tjenesterne. Du kan for eksempel udtrykkeligt framelde dig online-relaterede reklamer på http://www.aboutads.info/choices/. Du kan også begrænse tracking-funktionerne ved at deaktivere cookies i din web-browser.

 

17. EU (EUROPEAN UNION)-U.S. OG SWISS-U.S. PRIVACY SHIELD FRAMEWORK

17.1. Schweiz:

17.1.1. For personlige oplysninger, vi modtager fra Schweiz, overholder Doro Swiss-U.S. Privacy Shield Framework, som fastsat af U.S. Department of Commerce vedrørende indsamling, brug og lagring af personlige oplysninger, der overføres fra Schweiz til USA. Doro har bekræftet over for Department of Commerce, at man overholder principperne i Privacy Shield. Hvis der er nogen konflikt mellem betingelserne i denne privatlivspolitiks principper og Privacy Shield Principles, vil principperne i Privacy Shield gælde. For at lære mere om Privacy Shield programmet, og for at se vores certificering, henviser vi til https://www.privacyshield.gov/, og for vores certificering, se https://www.privacyshield.gov/list. Doro er underlagt efterforsknings- og håndhævelsesbeføjelserne i U.S. Federal Trade Commission ("FTC").

 

17.1.2. Hvor Doro indsamler eller sender personlige oplysninger direkte til eller fra personer i Schweiz, oplyser denne fortrolighedserklæring dig og dem om formålet med vores indsamling og brug af personlige oplysninger om dem, typen af ikke-agent-tredjeparter, som vi afslører denne information for, valgene og midlerne, vi tilbyder brugere for at begrænse brugen og afsløre personlige oplysninger, og hvordan man kontakter os. Denne beskyttelse af personlige oplysninger vil blive vist på hjemmesiden og givet, når du sender personlige oplysninger til os for at registrere din konto, eller så snart det er muligt derefter, og i alle tilfælde inden vi bruger eller afslører personoplysningerne til et andet formål, end de oprindeligt blev indsamlet til.

 

17.1.3. Hvis vi modtager personlige oplysninger fra vores datterselskaber, tilknyttede virksomheder eller andre virksomheder i Schweiz, vil vi bruge og afsløre sådanne personlige oplysninger jævnfør den givne erklæring fra sådanne virksomheder og de valg, der er truffet, af de personer, som personoplysningerne angår.

 

17.1.4. Vi vil kun bruge personlige oplysninger på måder, der er kompatible med de formål, som de var indsamlet til, eller som efterfølgende er accepteret af brugeren. Vi vil tage fornuftige trin for at sikre, at personlige oplysninger er præcise, komplette, aktuelle og lovlige. Vi vil indhente garantier fra vores agenter, at de skal sikre personlige oplysninger i henhold til denne beskyttelse af personlige oplysninger. Hvis vi får viden om, at nogen agent bruger eller afslører personlige oplysninger på en måde, der er i modstrid med eller på anden måde undergraver hensigten og formålet med denne beskyttelse af personlige oplysninger, vil vi tage nødvendige trin for at forhindre eller standse sådan brug eller afsløring, eller for at forhindre gentagelse.

 

17.1.5. Vi vil tage nødvendige forholdsregler for at beskytte personlige oplysninger i vores system, varetægt og/eller kontrol, fra tab, misbrug, uautoriseret adgang, offentliggørelse, ændring og destruktion. Enhver ansat, som vi finder bevidst krænker denne beskyttelse af personlige oplysninger, kan blive underlagt disciplinære sanktioner, op til og inklusive afslutningen af ansættelsen, pålæggelse af erstatningsansvar og/eller strafferetlige sanktioner i henhold til gældende lovgivning.

 

17.1.6. Vi vil undersøge og forsøge at løse klager og tvister vedrørende brug og afsløring af personlige oplysninger med reference til de principper, der beskrives i denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger. I forbindelse med klager og tvister vedrørende betingelserne i denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger har vi tilsluttet os Det International Center for tvistbilæggelse, den internationale gren af American Arbitration Associaiton ("ICDR"), for tvistbilæggelse under denne meddelelse om databeskyttelse. Denne mekanisme sikrer brugere en uafhængig klageadgang, så klager og uenigheder fra hver enkelt bruger kan undersøges og løses, og der kan gives skadeserstatning, hvor gældende lovgivning tillader det. Brugere, der indsender et spørgsmål eller bekymring til os, og som ikke modtager et tilfredsstillende svar fra os, bør kontakte ICDR online via https://apps.adr.org/webfile/, e-mail, brev eller fax, som anført nedenfor.

 

International Centre for Dispute Resolution
A Division of the American Arbitration Association
Case Filing Services
1101 Laurel Oak Road, Suite 100
Voorhees, NJ 08043

 

Telefon: (+1) 856-435-6401
Gratis telefonnummer i USA: (+1) 877-495-4185
Fax-nummer: (+1) 877-304-8457
Fax-nummer uden for USA: (+1) 212-484-4178
E-mail: casefiling@adr.org

 

17.1.7. For spørgsmål eller yderligere information om dette program henviser vi til ICDR’s International Arbitration Rules og formularer, samt yderligere sprogversioner af reglerne for ICDR’s International Arbitration Rules, på ICDR’s hjemmeside www.icdr.org.

 

17.2. EU:

17.2.1. Med hensyn til personoplysninger, vi modtager fra Den europæiske Union (EU), har Doro bekræftet sin forpligtelse til at behandle personoplysninger i overensstemmelse med det nye EU-U.S. Privacy Shield Program. EU-U.S. Privacy Shield Framework blev udarbejdet af U.S. Department of Commerce og Europakomissionen for at give virksomheder på begge sider af Atlanterhavet en mekanisme til at opfylde EU-databeskyttelseslovene, når de overfører persondata fra EU til USA, for at støtte den transatlantiske handel. Privacy Shield-programmet administreres af International Trade Administration (ITA) inden for U.S. Department of Commerce som Databeskyttelsemyndighed (DPA) i USA. Se https://www.privacyshield.gov/.

 

17.2.2. Doros Privacy Shield Framework-certifikation kan findes på https://www.privacyshield.gov/list. Doros politik om databeskyttelse kan downloades eller læses på https://corporate.doro.com/privacy-policy/.

 

17.2.3. Enhver bruger, der er berørt af Privacy Shield-programmet, kan forelægge en klage direkte for Doro, et engageret medlem af Privacy Shield, og Doro vil besvare sådanne personer inden for 45 dage efter modtagelse af klagen. Derudover sikrer Doro gratis den enkelte bruger en uafhængig klageinstans, som kan undersøge og træffe en hurtig løsning af hver enkelt persons klager og tvister. Doro har valgt ICDR/AAA som sin uafhængige klageinstans, og den kan findes på https://www.icdr.org/privacyshield.

 

17.2.4. Som et engageret medlem af Privacy Shield har Doro forpligtet sig til bindende voldgift på anmodning fra den enkelte person for at behandle enhver klage, der ikke er blevet løst af andre instanser og håndhævelsesmekanismer. Se https://www.icdr.org/privacyshield.

 

17.2.5. Vi vil undersøge og forsøge at løse klager og tvister vedrørende brug og afsløring af personlige oplysninger med reference til de principper, der beskrives i denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger. I forbindelse med klager og tvister vedrørende betingelserne i denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger under Privacy Shield programmet, der ikke kan løses, har vi tilsluttet os Det Internationale Center for tvistbilæggelse, den internationale gren af American Arbitration Associaiton ("ICDR"), for tvistbilæggelse under denne meddelelse om databeskyttelse. Denne mekanisme sikrer brugere en uafhængig klageadgang, så klager og uenigheder fra hver enkelt bruger kan undersøges og løses, og der kan gives skadeserstatning, hvor gældende lovgivning tillader det. Brugere, der indsender et spørgsmål eller bekymring til os, og som ikke modtager et tilfredsstillende svar fra os, bør kontakte ICDR online via https://www.icdr.org/privacyshield, e-mail, brev eller fax, som anført nedenfor.

 

International Centre for Dispute Resolution
A Division of the American Arbitration Association
Case Filing Services
1101 Laurel Oak Road, Suite 100
Voorhees, NJ 08043

 

Telefon: (+1) 856-435-6401
Gratis telefonnummer i USA: (+1) 877-495-4185
Fax-nummer: (+1) 877-304-8457
Fax-nummer uden for USA: (+1) 212-484-4178
E-mail: casefiling@adr.org

 

17.2.6. For spørgsmål eller yderligere information om Privacy Shield-programmet henviser vi til ICDR’s International Arbitration Rules og formularer samt yderligere sprogversioner af reglerne for ICDR’s International Arbitration Rules på ICDR’s hjemmeside https://www.privacyshield.gov/. For generel information henvises til U.S. Department of Commerce's hjemmeside på https://www.privacyshield.gov/.

 

18. BØRNS PERSONOPLYSNINGER

18.1. Doro anmoder ikke bevidst om eller indsamler persondata fra eller om børn (13 år og yngre) uden accept fra en forælder eller værge, og Doro markedsfører ikke bevidst sine produkter eller tjenester til børn. Hvis Doro bliver opmærksom på, at den person, der fremsender persondata via nogen del af Doros hjemmesider, er et barn, vil Doro gøre en rimelig indsats for at slette disse persondata fra dets arkiver så hurtigt som muligt. Doro vil også gøre en rimelig indsats for at sikre, at disse persondata ikke bruges til noget formål eller videregives til nogen tredjepart. Da Doro ikke søger at indsamle nogen persondata om børn, og Doro sletter alle sådanne data, der er indsamlet uforvarende, så snart det opdages, tilbageholder Doro ikke nogen børnedata, der kunne blive behandlet eller slettet. Hvis en værge anmoder om indsigt i eller sletning af data for deres barn, inden Doro har opdaget og slettet disse data, vil Doro naturligvis efterkomme denne anmodning.

 

18.2. Ved børn menes i henhold til svensk national lov en person på 13 år eller yngre. I andre medlemsstater kan den gældende lov definere børn eller voksne som en person indenfor andre aldersintervaller.