Tryghedsknap

Gratis returnering

Tryghedsknap på 2G- og 3G-modeller samt på ældre modeller

Foruden Doro-mobiltelefonens brugervenlige funktioner har du også adgang til værdifulde sikkerhedsfunktioner såsom vores indbyggede tryghedsknap. Med ét tryk på tryghedsknappen får dine kære besked om din position* og mulighed for at hjælpe dig hurtigt og let. Alle får ro i sindet.

Vores 2G- og 3G-håndsæt samt ældre håndsæt (telefoner, som ikke er kompatible med tjenesten Response By Doro) fungerer således: 

  • Vælg op til fem kontakter fra din telefonbog, som kan hjælpe dig, hvis du får brug for at trykke på alarmknappen. Hvis du trykker på alarmknappen, starter et enkelt, langt tryk i mindst tre sekunder (eller tre korte, hurtige tryk) hjælpeproceduren.
  • Der sendes en sms til alle kontaktpersoner med besked om, at du har brug for hjælp. Du kan ændre standardmeddelelsen i indstillingerne for tryghedsknappen. Alt efter hvilken model mobiltelefon du har, sendes der også et link med enhedens GPS-position
  • Derefter ringer telefonen til den første kontaktperson. Hvis han/hun ikke svarer, lægger den på og ringer derefter automatisk til den næste på listen. Telefonen fortsætter med at ringe til alle de indtastede numre på listen, indtil der er en, som besvarer opkaldet. Når en person besvarer opkaldet, tilsluttes Doro-telefonen automatisk en højttaler, så at brugeren ubesværet kan tale med sin kontaktperson.
  • Hvis kontaktpersonerne ikke besvarer et opkald i den første runde af opkald, så starter processen blot forfra. Denne cyklus køres igennem højest tre gange – dvs. maks. 5 sms'er og 15 opkald.
  • Den er gratis at bruge, men den kræver adgang til mobilnetværket via din SIM-leverandør.
  • Trykkede du på knappen ved et uheld? Det er, hvad der kan ske, og det er ikke noget problem, da du, hver gang knappen aktiveres, har fem sekunder til at annullere opkaldet.
  • Du kan få flere oplysninger om, hvordan de forskellige indstillinger bruges, ved at læse og downloade alle vores vejledninger til mobiltelefoner fra webstedet (søg og download fra vores supportside)

Ønsker du endnu mere tryghed og sikkerhed, kan du parre din telefon med vores Bluetooth-baserede alarmknap, Doro 3500, som bæres om håndleddet (tjek kompatibiliteten på de individuelle produktsider). Tryghedsknappen udløses på præcis samme måde som knappen bag på mobiltelefonen.

*Afhænger af den pågældende enhed