Løsningen på den voksende ældrebefolkning ligger i smart-teknologien

Gratis forsendelse ved køb over 600 DKK – gratis returnering

Løsningen på den voksende ældrebefolkning ligger i smart-teknologien

25 februar | 2019

 

Der bliver flere og flere ældre i Europa og i Danmark – og færre og færre hænder til at tage sig af dem. I en ny europæisk rapport peger mobilproducenten Doro på, hvordan en del af løsningen på den store samfundsmæssige udfordring kan findes i smart-teknologiske løsninger målrettet seniorerne. På den baggrund præsenterer Doro på årets MWC i Barcelona sikkerhedstjenesten Response by Doro - en ny tryghedstjeneste, hvor man med et enkelt tryk automatisk sender et nødkald til pårørende eller et særligt Doro-alarmcenter.

 

Befolkningsgruppen +65-årige kommer til at stige markant i de kommende år - samtidig med, at der bliver færre og færre i de yngre generationer til at tage sig af dem. Det giver uvægerligt nogle samfundsmæssige udfordringer, som der p.t. ikke findes nogen enkel løsning på.  

Men ifølge mobilproducenten Doro, der i årevis har beskæftiget sig med netop seniorerne som målgruppe, ligger en del af svaret i moderne teknologi. Og ikke bare i seniorvenlige mobiltelefoner og smartphones, som nok er det, Doro er mest kendt for. En ny europæisk rapport ved navn ”Tech as a solution to the Silver Tsunami”, som mobilproducenten står bag, peger på, hvordan digitale løsninger fx kan gøre det muligt og trygt for seniorer at blive længere i eget hjem - både til fordel for senioren selv og for samfundet generelt. 

 

- Vi ser et fantastisk potentiale i, at teknologien kan løse nogle af de udfordringer, vi som samfund står overfor, i takt med at der bliver flere og flere ældre. Der findes allerede mange teknologiprodukter, der kan indgå som værdiskabende led i pleje-cyklussen omkring de ældre, og vi tror på, at det er den vej, vi skal gå fremover. Det vil vi gerne være med til at sætte fokus på, lyder det fra Doros CEO, Robert Puskaric, der fra den 25.- 28. februar vil være tilstede på årets Mobile World Congress - verdens største messe for mobilindustrien - i Barcelona for bl.a. at præsentere resultaterne fra virksomhedens nye rapport.

 

Response by Doro – ny tryghedstjeneste på vej

I lyset af den seneste research præsenterer Doro på MWC derfor også deres bud på en teknologi, der kan være med til at hjælpe et i forvejen hårdt presset plejepersonale. Response by Doro er en ny mobil tryghedstjeneste, hvor man med et enkelt tryg på telefonens tryghedsknap i første omgang kan komme i kontakt med en pårørende, hvis man har brug for hjælp. Hvis den pårørende ikke svarer, sendes der automatisk en alarm til et særligt Doro-alarmcenter, som så enten hjælper med at få fat i en anden pårørende eller skaffer professionel hjælp, hvis der er behov for det.

 

På den måde kan en del hjælpeopgaver klares uden om det offentlige - mens de opgaver, der kræver professionel hjælp, hurtigt får det.

 

Patrick Kirk Lock-Halvorsen, der er ansvarlig for Doro på det danske marked, er overbevist om, at netop den type teknologi er noget, vi kommer til at se mere og mere til fremover:

 

- Vi bliver nødt til at kigge efter nye veje og supplerende løsninger, og her spiller udnyttelsen af ny teknologi en vigtig rolle. En tjeneste som Response by Doro løser selvfølgelig ikke udfordringerne alene, men det er et godt eksempel på, hvordan teknologi og sundhedspleje kan tænkes sammen og bidrage til øget tryghed og større uafhængighed hos seniorer, siger han.

 

Tjenesten har været tilgængelig i Sverige siden november 2018, og i løbet af 2019 bliver løsningen udrullet i flere europæiske lande. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår Response by Doro kommer til Danmark.

 

Interesserede journalister kan besøge Doro på MWC fra den 25.- 28. februar. Doros stand findes i hal 7, nr. 7A81.

 

Kontaktinformation:
Kathrine Graugaard, PR-repræsentant for Doro i Danmark
Tlf. 60 24 67 41 | Mail: kag@related.dk  

Patrick Kirk Lock-Halvorsen, Key Account Manager, Doro Danmark
Tlf. 20 22 70 00 | Mail: patrick.halvorsen@doro.com

 

Om Doro

Doro er en svensk virksomhed, der gør det muligt for seniorer at leve et mere rigt og aktivt liv, hvor det er muligt at gøre de ting, de gerne vil – og de ting, de aldrig troede, de skulle komme til. Som global markedsleder inden for mobiltelefoner til seniorer tilbyder Doro brugervenlige mobiltelefoner og smartphones, mobil-applikationer samt fastnettelefoner med høj og tydelig lyd. Doro Care, der også er en del af Doro-gruppen, tilbyder telecare-løsninger, der gør det muligt for seniorer og personer med nedsat fysisk funktionsevne at leve trygt og selvkørende i deres eget hjem. Doro er en børsnoteret svensk virksomhed, og aktien er noteret på Nasdaq OMX Nordic, Stockholm, Mindre Virksomheder. I 2018 omsatte Doro for 1.906 millioner SEK (186 millioner EUR). Læs mere om Doro på www.doro.dk eller besøg Doro på Facebook.